Gør din rejse lidt grønnere. Læs mere om samarbejdet med Green Seat.

Miljøhensyn om bord

Vi undersøger alle muligheder for at tage hensyn til miljøet om bord og diskuterer altid  miljøaspektet med vores leverandører. Det handler om mange små foranstaltninger som sammen giver betydelige effekter.

En permanent ambition er at servere så nærproduceret mad som muligt og på udrejserne serveres først og fremmest mad og drikke fra Danmark. På hjemrejserne serverer vi også så vidt som muligt nærproduceret mad, idet vi laver en aftale med lokale cateringleverandører på rejsemålet. Ved ikke at fragte mad ned til rejsemålet til servering på hjemrejsen, sparer vi ca. 1 kg vægt pr. serveret måltid. Hovedparten af Novairs flyvninger tager nærproduceret mad om bord.

Igennem flere år har vi sorteret aluminiumsdåser i affaldet. Dog er der inden længe få lufthavne, som tager hånd om sorteret affald. Vi diskuterer derfor dette med lufthavne og myndigheder.

Det engangsmateriale, som vi anvender på bakkerne, er brændbart. Flergangsmateriale vaskes med miljøvenligt opvaskemiddel og genbruges mellem ca. 40-500 gange. En faktor som gør det hele mere kompliceret er at flergangsmateriale vejer mere og altså påvirker flyets brændstofforbrug og dermed har en direkte effekt på udslippet af kuldioxid.

Vi arbejder løbende på at beregne den optimale fordeling af alt materiale om bord. Et eksempel er at vi nu udskifter alle madbakker til lettere modeller.