Om Novair

Novair er et søsterselskab til Apollo, som er Danmarks tredjestørste rejsearrangør. Novair er siden den 1. januar 2001 et heleget datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni Holding.

Novair indgår i koncernen Kuoni Scandinavia sammen med Apollo og Falk Lauritsen i Danmark, Apollo i Norge, Apollo i Sverige og Playitas Resort på Fuerteventura. Kuoni Scandinavia har ca. 1000 medarbejdere og ca. 1 mio. rejsende til rejsemål i hele verden.

Novair flyver såvel til traditionelle rejsemål ved Middelhavet og også oversøiske rejsemål. Nærmere information om vores rejsemål finder du under Destinationer.

Novair har hele Skandinavien som sit hjemmemarked og vores største afrejselufthavne er København-Kastrup, Stockholm-Arlanda, Oslo-Gardemoen, Gøteborg-Landvetter.

Flyflåden består af 1 Airbus A330-200 og 3 stk. Airbus A321-200. Mere information om flyene finder du under Vores flyflåde.